top of page
00100dPORTRAIT_00100_BURST20190928161826

en journalist i støbeskeen

Jeg tror lidt på stjernetegn, lidt på Gud og meget på mennesker. Og så kunne jeg måske godt gå hen og blive en helt fin journalist. Jeg forelsker mig nemlig i dem, jeg møder på min vej og i deres historier. 


Det skete, da jeg med min diktafon og blok tog ud og interviewede 25-årige Ali, der var flygtet fra Syrien til Danmark. Når ensomheden overtog, var Ali glad for at være frivillig i en genbrugsbutik. Jeg spurgte konkret ind til hans oplevelser - også selvom det var barskt. På trods af sprogbarrierer blev det til et godt portræt af en ung frivillig, der brænder for fællesskabet. 


Min fascination af mennesker betyder, at jeg vil lære at lave nyheder med mennesker i centrum. Jeg vil gerne blive bedre til at vinkle - og holde vinklen! Nogle gange løber historien af med mig. 

I får en praktikant, der vil lytte, forstå og fortælle historier på en fair og nuanceret måde. Jeg vil altså med andre ord ikke være hurtigst, men jeg vil være bedst.

​

Jeg er fra Falster. Engang kunne jeg ikke vente med at komme væk derfra. Nu kan jeg godt se mig selv vende tilbage en dag. Intet går forbi min næsetip, og så kan Falster blive for småt. Nu er jeg i gang med at bide mig fast i København og opsnappe alt, hvad der foregår. Når jeg ikke er ude at være nysgerrig på nye restauranter og litteraturfestivaler, er jeg at finde derhjemme, hvor jeg prøver at læse Dostojevskijs "Idioten" for 5. gang.  

bottom of page